Aktivitetscenter Midtpunktet

Aktivitetscenter Midtpunktet er et socialt fællesskab med livsglæde, imødekommenhed og god stemning.

Vi lægger vægt på, at du får mulighed for at få gang i kroppen, bruge dine sanser og skabe venskaber.

Vi er et lille og hyggeligt aktivitetscenter. Det kan være en hjælp, hvis du har svært ved at overskue mange mennesker på én gang. Vi har også mulighed for at give ekstra fysisk støtte og omsorg efter behov.

Hver dag mødes vi til formiddagskaffe kl. 10. Herefter tilbyder vi en vifte af aktiviteter, hvor alle kan være med.

Vi er en del af plejecenter Sølund, som har en musikprofil, og derfor er musikken en naturlig del af vores aktiviteter.

Du kan købe mad i vores café, tage egen madpakke med eller tilmelde dig Sølunds madordning med tilbud om morgenmad og/eller varm mad til frokost. Vi har en lille kiosk med basale dagligvarer og blomster.

Kontakt os gerne og hør mere om vores tilbud

Mere information

Liste over aktivitetstilbud
  • Banko og motionsspil
  • Busture
  • Fester og højtider
  • Herreklubber og spiseklub
  • Hjernegymnastik og debat
  • Højtlæsning
  • Kreative aktiviteter
  • Musik, sang og dans
  • Vedligeholdende træning
  • Wellness med massage og afspænding
Praktisk information

Brugerbetaling

118 kr./md. (2022)

Mad

Ja

Adgang for kørestol

Ja

Aldersgrænse 

65+ år

Visitation

Har du behov for personlig pleje, når du er på aktivitetscenteret, skal du visiteres.

Du bliver visiteret ved at henvende dig til visitationen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Find kontaktoplysninger (kk.dk).

Visitation til kørsel er muligt.

Nye brugere/medlemmer

Aktivitetscenter Midtpunktet er særligt handicapvenligt, og du har mulighed for at få ekstra støtte til pleje og omsorg.

Kontakt

Aktivitetscenter Midtpunktet

Ryesgade 20 A

2200 København N

Åbningstider

Alle hverdage fra kl. 8.30-15.30

​​​​​​​Transport

Bus 3A, 5C, 6A, 43, 150S og 184
Metro til Skjolds Plads