Aktivitetscenter Vesterbro

Aktivitetscenter Vesterbro er et lille hyggeligt sted i hjertet af Vesterbro, tæt på Enghave Plads.

Sammenholdet har stor værdi, og hvert eneste medlem er betydningsfuldt.

Vi er et aktivt hus, hvor alle opfordres til at tage initiativ til planlægning, praktiske opgaver og aktiviteter i huset i samarbejde med personalet. Vi ønsker, at alle har en meningsfuld hverdag her ved at deltage i både socialt samvær og aktiviteter i fællesskabet.

Her er plads til dybe samtaler og gode grin. Vi er en rummelig og blandet flok, som gerne hjælper hinanden i dagligdagen. Centeret er fortrinsvist brugerdrevet, og vi hjælpes alle ad med de daglige opgaver i huset – fx at vande blomster, dække bord og lave kaffe.

Ikke to dage er ens hos os. Vi har masser af spændende aktiviteter, som vi planlægger sammen ud fra medlemmernes ønsker og ressourcer. Vi tager på ture, laver mad sammen, har let fysisk aktivitet mm. Her er plads til alt fra strikketøj til snapsebrygning og billard.

Vi lægger vægt på uforpligtende, socialt samvær under frie rammer, som vi sætter i fællesskab. Hvad enten du har lyst til at være her flere timer hver dag, eller bare kigger ind til en kop kaffe en gang imellem, så er du meget velkommen. Det vigtigste er, at du har lyst til at møde nye mennesker og tage del i fælles - skabet.

Mere information

Vis alle

Liste over aktivitetstilbud

  • Banko, kortspil, puslespil og quiz
  • Billard og dart
  • Borgere fortæller eller læser højt
  • Computer og IT
  • Decoupage, glassmykker, maleri og tegning
  • Filmhygge
  • Hjernegymnastik
  • Fejring af fødselsdage og højtider
  • ”Fortæl for livet”-gruppe
  • Fysiske aktiviteter
  • Fælles madlavning og bagning
  • Kultur og foredrag for ældre
  • Morgensang og musikarrangementer
  • Pasning af blomster og planter i gården
  • Socialt samvær og nye venskaber
  • Små reparations- og handyman-opgaver
  • Stolegymnastik
  • Træningsmaskiner
  • Strikke- og hækleprojekter
  • Ture ud af huset

Praktisk information

Brugerbetaling 

125 kr./md. (2023)

Mad

Nej, medbring madpakke, lejlighedsvis fælles madlavning

Adgang for kørestol

Nej

Aldersgrænse

65+ år

Visitation

Nej

Visitation til kørsel muligt

Ja

Nye brugere/medlemmer

Ring og aftal et besøg, hvor du kan høre mere om aktivitetscenteret og hilse på de andre borgere. Der kan aftales et par prøvebesøg, hvorefter vi sammen vurderer, om det er det rette tilbud for dig.

Kontakt

Aktivitetscenter Vesterbro

Lyrskovgade 10, stuen

1758 København V

Åbningstider

Alle hverdage fra kl. 9.30-14.30

Transport

Bus 1A, 9A og 23
Tog til Københavns Hovedbanegård eller Carlsberg
Metro til Enghave Plads