Corona-virus:

Vær opmærksom på, at mange services og tilbud i Københavns Kommune fortsat er ændrede, lukkede eller gradvist ved at åbne. Læs mere på kk.dk/corona

 

Aktivitets- og Demenscenter Fælledgården

Fælledgårdens Aktivitetscenter er et tilbud til borgere med demens og rummer derfor kun ca. 8 borgere per dag.

Med få borgere per dag har vi mulighed for at tage størst muligt hensyn til de kognitive og sociale udfordringer ved demens.

Fælledgården er et stort plejeboligcenter med 193 lejemål og et aktivitetscenter. Fælledgården ligger på Østerbro tæt på Fælledparken, hvor vi går mange ture. Fælledgården har lyse lokaler med arkitektonisk indret-ning, hvor der er kræset om detaljerne. Fælledgården har et stort indhegnet haveanlæg, som kan bruges af alle i huset.

Vores centralkøkken på Fælledgården leverer på nuværende tidspunkt 80 procent økologi, og vi arbejder på at få endnu flere økologiske madvarer ind i kosten.

På Fælledgården arbejder vi meget med medinddragelse ud fra livshistorie og vægter demokrati og et godt hverdagsliv højt.

Fælledgården arrangerer mange små events, fx kor, fernisering, årstidsfester m.m., hvor aktivitetscentrets brugere også har mulighed for at deltage.

 

Om Aktivitets- og Demenscenter Fælledgården