Danske Seniorer

Danske Seniorer er en landsorganisation med gode tilbud i København.

Vi har 55 medlemsforeninger, -klubber og institutioner i Københavns Kommune. Du kan finde dem på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

Danske Seniorer har ca. 40 frivillige tilknyttet hovedkontoret i Griffenfeldsgade. De frivillige arrangerer rejser, busture, vandreture, foredrag, fester og koncerter – langt de fleste i København. Hos os kan du både nyde og yde.

Vi udgiver det landsdækkende blad SeniorBladet, der udkommer seks gange om året. Du kan starte med at kigge forbi og få et eksemplar af SeniorBladet, så du kan se, om et medlemskab kunne være noget for dig. Du kan også tilmelde dig det elektroniske nyhedsbrev "Kom Med!", som indeholder oplevelsestilbud til seniorer i Storkøbenhavn.

Kig forbi vores kontor i Griffenfeldsgade 58. Her finder du masser af information om vores fester, koncerter, rejser, ture, vandreture, højskoleophold, filmklubber, bridgeklubber og andre foreninger og fællesskaber for ældre. Her er noget for enhver smag.

 

Om Danske Seniorer