SeniorCentret Sct. Joseph

I SeniorCentret Sct. Joseph inviterer vi til godt samvær, alsidige aktiviteter og fællesskab.

Vi er et hus med mange klubber, grupper, foreninger og netværk, der dyrker deres forskellige og fælles interesser.

SeniorCentret er åbent for alle seniorer/pensionister over 55, som har lyst til at være med. Centeret har skønne lyse lokaler. Her er på alle måder højt til loftet.

Den første tirsdag i hver måned holder vi åbent hus kl. 10, hvor du møder andre medlemmer til en kop kaffe, lidt morgenbrød og en rundvisning.

Du kan blive medlem ved at kontakte SeniorCentrets medlemskontor enten personligt eller telefonisk. Og du er velkommen til en prøvetime på de enkelte hold, før du tilmelder dig.

I SeniorCentret har vi få ansatte, men mange engagerede medlemmer og frivillige. Det betyder, at du kan sætte dine kompetencer og virkelyst i spil sammen med andre seniorer i et aktivt fællesskab. Har du tid og lyst til at give en hånd med, så er der rum for indflydelse på alt fra kreative værksteder til indretning, klubber, ture, kurser og arrangementer.

Du er velkommen i SeniorCentret Sct. Joseph!

Mere information

Vis alle

Liste over aktivitetstilbud

  • Banko
  • Billard og bordtennis
  • Dagsture og udflugter
  • Fester og højtider
  • Fitness og gymnastik
  • Foredrag, kultur og film
  • Kor med professionel korleder
  • Kort- og brætspil
  • Linedance
  • Madlavning og fællesspisning
  • Aktive seniormænd
  • Rejser og udflugter
  • Rådgivning
  • Syngesalon
  • Udendørs motion
  • Værksteder: snedker-, tekstil-, maler- og smykkeværksted
  • Walk & Talk - gåture i byen
  • Yoga, mindfulness og kinesisk gymnastik

Praktisk information

Brugerbetaling

Vi har tre typer medlemskab:

  • SeniorKlub 360 kr./halvår (2023)
  • SeniorTræning 650 kr./halvår (2023)
  • SeniorHold 900 kr./halvår (2023)

Mad

Ja, udvalgte dage

Adgang for kørestol

Ja

Aldersgrænse

Ja. Pensionister fra 65 år, førtids- og seniorpensionister fra 55 år

Visitation

Nej

Visitation til kørsel muligt

Nej

Nye brugere/medlemmer

I SeniorCentret Sct. Joseph er alle velkomne! Den første tirsdag i måneden kl. 10 holder vi åbent hus, hvor du kan se vores skønne rammer og høre mere om de mange tilbud og aktiviteter.

Du er naturligvis altid velkommen til at kigge forbi, hvis det passer bedre på et andet tidspunkt. Vi tager godt imod dig!

Kontakt

SeniorCentret Sct. Joseph

Griffenfeldsgade 44, 1. opgang 2, 1. sal

2200 København N

Åbningstider

Mandag - torsdag kl. 7.30-17
Fredag kl. 7.30-15
Søndag kl. 11-13 (mødes præcis v/ indgang og følges ind)
Medlemskontoret er åbent mandag - torsdag kl. 11-13

 

Telefontider

Mandag-torsdag kl. 11-13

Transport

Metro til Forum eller Nuuks Plads

Buslinje 1A og 68