Bispeparkens Pensionistklub

Vores klub er et fantastisk sted for alle slags mennesker, uanset alder og baggrund.

Hos os vil du altid blive taget imod med et varmt knus og masser af smil og humor. Vores klub er drevet af vores fællesskab og ønsket om at skabe gode oplevelser for alle vores medlemmer.

Vi holder meget af hinanden og holder øje med hinandens ve og vel. Vi tager også på ture og afholder arrangementer og fester i løbet af sæsonen, så vores medlemmer kan skabe endnu flere minder sammen.

Vores klub er en vigtig del af vores medlemmers liv. Klubben er nemlig grobund for nye venskaber og at være en del at et fællesskab – noget større end én selv. Vi er stolte af at have 30 medlemmer, som spænder fra 67 til 97 år, og vi er glade for at have skabt en klub, hvor alle kan føle sig velkomne og værdsatte.

Mere information

Vis alle

Liste over aktivitetstilbud

  • Banko
  • Madpakkedage
  • Udflugter
  • Jule- og påskefrokoster
  • Halvårligt fast besøg af beklædningsdame, som viser sæsonens nyeste tøjtrends.

Praktisk information

Brugerbetaling

100 kr./md. (2023)

Mad 

Kaffe og brød/kage inden banko

Adgang for kørestol

Ja

Aldersgrænse

65+

Visitation

Nej

Visitation til kørsel muligt

Nej

Nye brugere/medlemmer

Når du træder ind ad døren, vil du blive modtaget med et stort knus og hjælp til overtøjet, hvis du har brug for det. Vi henter også gerne vores medlemmer ude ved deres flextrafik, hvis de er gangbesværede eller svagtseende – med andre ord: Alle kan være sikre på, at der bliver taget godt imod dem.

Video: Kom indenfor i Bispeparkens Pensionistklub

Mød en af værterne, der kan tage imod dig som nyt medlem i klubben, og få en fornemmelse af hverdagen.

Kontakt

Foreningen Bispeparkens Pensionistklub

Bispeparkens Beboerhus

Bispeparken 17 B

2400 København NV

Åbningstider

Onsdag kl. 10-16.30

Transport

Bus 4A
Bus 21